Jeg har arbejdet som virksomhedskonsulent i over 20 år og tilegnet mig et bredt kompetenceområde m.h.t., hvad der skal til, for at en virksomhed har fokus på, hvad de vil, hvad de er gode til, hvorfor, hvordan de fungerer, hvad de skal koncentrere sig om og vælge til og vælge fra, hvordan de kommer videre, hvem der gør hvad og hvornår, m.m. Det har givet indsigt og erfaring i ledelsesforhold generelt, personers styrker og svagheder, ledergruppers funktion og hvordan de skal arbejde sammen, kunderelationer og samarbejde med leverandører, intern kommunikation, udvikling og formidling af værdier og nøgleforhold af betydning for medarbejdere og samarbejde, m.m. Jeg har fungeret som personlig coach og rådgiver for ejere og ledere af virksomheder og afdelinger, været sparringspartner i udvikling og sammensætning af kurser på flere niveauer, samt deltaget med evaluering af forløb og gennemførelse. Jeg har over få år undervist 600 nøglemedarbejdere face-to-face i udvikling af salg, kundeservice og kundebetjening med personlig coaching 2 gange på individuelle præmisser, og jeg har planlagt og gennemført en hel del seminarer og tilpassede kurser for "høj og lav" hen over årene. Jeg er velorienteret og dækker et bredt kompetenceområde. Jeg har personlige ledererfaringer, fremtræder tillidsvækkende og troværdigt, fungerer selvstændigt og kompetent og er udadvendt og velkommunikerende. Der ligger en stor erfaring som formidler og sparringspartner bag. Jeg er en solid og rutineret coach uden at have en specifik uddannelse i området og er en velrenommeret diskussionspartner. Jeg er udholdende og vedholdende og er god til “at se målet”. |